
ProAdventure planlægger at gennemføre et større projekt i 2011. I midt-/vestgrønland findes et af verdens mest uberørte og smukkeste vandrespor – og vi vil gerne arrangere en tilbagevendende begivenhed på denne vandrerute.
Ruten går fra Sisimiut til Kangerlussuaq – ca. 180 km avanceret vandrerute.

Målet er at skabe et ekstremløb som både kan løbes i ét stræk eller over 2 etaper. En begivenhed som vil kombinere udvikling af Grønlands turisme, skabe opmærksomhed om indlandsisens smeltning og give deltagerne en uforglemmelig naturoplevelse.
Der er flere af vores sponsorer som har vist interesse for projektet, og vi påbegynder dialog med de lokale organisationer for at etablere en stærk arbejdsgruppe.
Projektet mangler finansiering og skulle du ønske at være involveret i projektet, vil vi meget gerne diskutere hvordan netop din virksomhed kan drage finansielle fordele af dette projekt. Product-placing på både TV og billede, story telling og ikke mindst turismefremme.
Vores rolle er at etablere grundlaget for projektet og gennemføre første etape. Første
etape er fokuseret på at indsamle erfaringer, skabe finansiering og markedsføring – og efterfølgende overdrages projektets videre drift til en lokal virksomhed i Grønland.
Projektets første projektudkast til fase 1 kan hentes her i PDF (DRAFT) - download
Læs en vandrebeskrivelse udarbejdet af Sisimiut turistråd.